BeerCalc - Introduktion
BeerCalc er et værktøj, der kan bruges til de fleste beregninger,
der skal laves, når man skal lave en ny opskrift, eller ændre
/ tilpasse en eksisterende opskrift.
Hvis du vil i gang nu - læs BeerCalc
trin-for-trin .
For alle de tekniske detaljer - læs BeerCalc
Reference.
Klik på BeerCalc
for at starte værktøjet.
Hvis du vil bruge BeerCalc til tilmelding til en ølkonkurrence - læse om konkurrencer.
Se også Mash Calculators - ram den rigtige mæsketemperatur!
Værktøjet kan bruges som eksperimentarium. Til hurtigt at
se, hvad for en farve man kan opnå med en bestemt blanding af malte
eller til at beregne, hvor meget humle, der skal til for at opnå
en vis bitterhedsgrad, kan man nøjes med at udfylde de felter man
er interesseret i, og se hvad der sker. Beregningerne finder sted lokalt
- der er ingen ventetid mens serveren kværner opskriften igennem.
Login. For at have retten til at gemme en opskrift i databasen
kræves kun, at der oprettes en konto. Denne konto består af
3 ting: Ens navn, et "login navn", og et password. Alle opskrifter,
der gemmes, markeres med bryggerens navn. En email-adresse er nyttig hvis
du glemmer dit password og skal have det tilsendt siden hen. Der er også
mulighed for at angive ens fortrukne brygvolum, og sædvanlig effektivitet.
Se Personal Info for flere detaljer.
Vil du holde den hemmelig for nu? For hver opskrift kan man vælge,
om man vil dele den med andre. Til dette formål er der et felt der
hedder "Public" - hvis der sættes kryds her, kan andre
se detaljerne bag opskriften. De kan ikke ændre i den, men kunne
f.eks drage inspiration, lave nogle ting om, og gemme den selv under et
nyt navn og under deres brugernavn.
Mangler der noget? Der er flere steder i værktøjet,
at der kan vælges fra en liste - f.eks over øl-, malt- og
humletyper. Hvis man mangler noget specifikt her, kan man skrive til webmasteren
for at få den nye type oprettet. Det er meget nemt at gøre,
så det burde ikke tage ret lang tid.
Sikkerhed. Alle data bliver gemt på en database server
på Håndbryg.dk. Der tages backup af disse, og det er
nemt at skrive opskriften ud. Der er altså ingen fare for,
at alt ens arbejde forsvinder lige pludselig.
Sproget. Brugerfladen er kun på engelsk lige nu, men der
arbejdes på en tosproget version.
|